RPA (Robotic Process Automation)
Skab værdi for virksomheden med automatisering af opgaver
På kurset lærer du, hvordan du kan automatisere og effektivisere rutineprægede opgaver ved brug af RPA, og derved skabe værdi for virksomheden. Du får hjælp til at identificere områder og opgaver i din virksomhed, som med fordel kan automatiseres af kontorrobotter. Du bliver bevidst om faldgruber og hvilken betydning implementering af RPA kan have for dig og din virksomhed.
I løbet af kurset får du kendskab til RPA, så du selv kan arbejde videre med RPA i din organisation. Du får praktisk erfaring med opbygning af robotter i UiPath og bliver bevidst om hvilke overvejelser, man skal gøre sig for at få succes med RPA.
- Et modul bestående af en kursusdag
- Grundlæggende kendskab til RPA
- Viden om og kompetencer til selv at kunne implementere RPA i virksomheden
- Praktisk erfaring med opbygning og brugen af robotter
- Gennemarbejdet kursusmateriale
Pris
CA-medlemspris: kr. 2.995,- (ekskl. moms)
Normalpris: kr. 3.995,- (ekskl. moms)
Varighed
1 dag (6 lektioner)
Sted
København: hver måned
Århus: hver måned
Se specifikke datoer og steder ved at klikke på Tilmeld.
Husk
Skriv "CA-medlem" i kommentarfeltet, når du tilmelder dig
- Introduktion til RPA og grundlæggende kendskab til softwareteknologien
- Du lærer, hvordan du kan automatisere tidskrævende rutineopgaver og frigive tid til andre opgaver
- Eksempler og inspiration til, hvorledes du kan anvende robotter til rutineopgaver i din virksomhed
- Du lærer, hvordan du bedst forbereder implementeringen af RPA i din organisation og klargør hvilke processer, der er egnede til RPA
- Introduktion til de forskellige RPA-programmer og -platforme
- Du lærer at opsætte, ændre og vedligeholde RPA-robotter
- Du får praktisk erfaring med RPA-programmet UiPath, hvor du selv kan opsætte robotter til automatisering af opgaver
- Du får vejledning i, hvordan du udarbejder en plan for arbejdet med RPA i din egen virksomhed, som f.eks. hvordan I forbereder implementeringen, hvordan I griber det an samt eventuelle udfordringer
Kurset er for dig, der gerne vil lære at automatisere og effektivisere rutineprægede opgaver. Kurset kræver intet forudgående kendskab til programmering, men det kan være en fordel, når du selv skal lave avancerede robotter.
Efter kurset vil du selv være i stand til at bygge robotter i UiPath og implementere RPA i din virksomhed.
På kurset vil der være fokus på, at den enkelte deltager får størst muligt udbytte af undervisningen. Undervisningen vil være praksisnær, så du allerede fra start kommer til at arbejde med RPA. Dermed sikrer vi, at du er rustet til selv at arbejde videre med automatisering efter kurset.
Vi udbyder kurset RPA (Robotic Process Automation) til sær-pris for CA-medlemmer sammen med Kursusfabrikken.
Undervisningen varetages af Kursusfabrikkens ekspertundervisere.
Regler for tilmelding og afbud
Kursusfabrikkens privatlivspolitik og salgsbetingelser er gældende. Afregning til CA-medlemspris sker direkte til Kursusfabrikken, når du angiver "CA-medlem" i kommentarfeltet ved tilmelding.
Du kan ikke kombinere din CA-medlemspris med andre tilbud eller rabatter.
Undervisningssted
Du vælger selv by og dato, når du tilmelder dig.