Vejledning til optagelse
Oversigt over a-kassernes priser, servicetilbud mv.
Du kan se en oversigt over alle a-kassers priser (administrationsbidrag), servicetilbud mv. på Arbejdsdirektoratets hjemmeside under temaet "Sammenligning af a-kasser (benchmarking)".
Oplysninger til brug for optagelse
Gratis studiemedlem
Du skal vælge ’Gratis studiemedlem’ hvis du er i gang med en SU-berettigende uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder, og du forventer at afslutte dit samlede uddannelsesforløb inden for de næste fire år, eller hvis du fylder 30 år inden for de næste 5 år. Du kan højest få gratis studiemedlemskab i fem år – og kun ind til du fylder 30. Er der en mulighed for, at der går mere end fem år får du afslutter din uddannelse, bør du derfor vælge ’Kommende studiemedlem’ i stedet.
Kommende studiemedlem
Du skal vælge ’Kommende studiemedlem’ hvis du er i gang med en SU-berettigende uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder, og du forventer at afslutte dit samlede uddannelsesforløb mere end fire år ude fremtiden. Du kan højest få gratis studiemedlemskab i 5 år eller ind til du fylder 30. Ved at vælge Kommende studiemedlemskab aktiverer vi først dit medlemskab et år ud i fremtiden, og femårs begrænsningen tæller først fra det tidspunkt. I perioden ind til dit medlemskab bliver aktiveret, kan du stadig gøre brug af vores medlemstilbud.
Nyuddannet
Du er nyuddannet, hvis du har taget en erhvervsmæssig uddannelse. Uddannelsen skal have varet mindst 18 måneder eller 3 fulde semestre. Du skal have bopæl i Danmark umiddelbart før, du begyndte på uddannelsen og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Uddannelsens afslutning
Med afsluttet uddannelse menes, at alle karakterer er givet eller forhåndsgodkendelse er modtaget, og al studieaktivitet er ophørt. Datoen på eksamensbeviset kan altid være uddannelsens afslutning, hvis beviset er udstedt i tilknytning til studieaktivitetens ophør.
I arbejde / Ledig
Du skal vælge status ’I arbejde / Ledig’ hvis du hverken er i gang med en SU-berettigende uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder, eller har afsluttet en sådan uddannelse inden for de foregående 14 dage. Du skal således også vælge denne status, hvis du fx er selvstændig, værnepligtig, på efterløn eller lignende.
Statsborgerskab
Hvis du ikke er statsborger i Danmark eller et andet EØS-land, kan opholds- og arbejdstilladelse have betydning for, om du kan få dagpenge.
Hvis du ikke er statsborger I Danmark eller et andet EØS-land, skal du derfor oplyse, hvilken type arbejds- og opholdstilladelse du har.
Oplysninger til brug for skift af a-kasse
Skift af a-kasse, når du er nyuddannet
Hvis du allerede er medlem af en a-kasse, og du har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders / 3 semestres varighed, kan du vælge mellem af få status/skifte a-kasse som dimittend eller med "nuværende rettigheder".
Nyuddannet med dimittendrettigheder
Hvis du vælger denne mulighed, vil det bl.a. sige, at dagpengene udgør 82 % af højeste dagpengesats hvis du er forsørger – 71,5 % af højeste dagpengesats, hvis du ikke er forsørger. Du begynder forfra i en ny dagpengeperiode.
Det er en forudsætning for at opnå dimittendrettigheder, at a-kassen har modtaget ansøgningen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. 2-ugers fristen gælder både, hvis du skal overflyttes som dimittend, eller hvis du allerede er medlem af en a-kasse, men ønsker at gøre brug af dimittendrettighederne, fx fordi din dagpengeperiode (næsten) er opbrugt.
Nyuddannet med "nuværende rettigheder" – kontakt CA hvis du ønsker denne mulighed
Hvis du vælger denne mulighed, bevarer du de rettigheder og pligter, som du allerede har erhvervet i en a-kasse, fx i form af satsberegning og dagpengeret. Du bør høre din nuværende a-kasse om, om du stadig har rettigheder tilbage. Du kan kun gøre brug af dine dimittendrettigheder, hvis a-kassen modtager besked herom senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Indsend
Bemærk, at du ved indsendelsen erklærer på tro og love, at oplysningerne er korrekte. Oplysninger, der viser sig at være urigtige, kan medføre krav om tilbagebetaling af dagpenge mv. og tab af rettigheder. Det står i § 86, stk. 1, og § 87, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Du kan også blive meldt til politiet.
Indkomstkontrol
A-kasserne skal sammenholde de oplysninger, du har givet, med de oplysninger, som arbejdsgivere har indberettet til SKATs Indkomstregister. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med at give os de korrekte oplysninger.
Konstaterer vi uoverensstemmelser, vil du blive kontaktet. Er der af den grund udbetalt for meget til dig, skal du betale beløbet tilbage. Endvidere kan du blive pålagt en sanktion i form af en karantæne, hvor du ikke kan få udbetalt ydelser fra os i et antal timer.
I henhold til persondataloven skal det oplyses, at
- a-kassen kan indhente oplysninger fra din arbejdsgiver til brug for afklaring af dine rettigheder og pligter,
- a-kassen registrerer modtagne oplysninger,
- a-kassen kan i kontroløjemed benytte oplysninger i a-kassen og SKAT's indkomstregister til registersamkøring,
- du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger a-kassen registrerer om dig, og
- du kan kræve forkerte oplysninger rettet.