Skriv stressdagbog

En af udfordringerne ved stress er, at det sker ubevidst. Du kan blive stresset af andet end det, du umiddelbart tror. Stressdagbogen kan hjælpe dig med at bliveopmærksom og bevidst om, hvordan du mærker stress-signaler, og hvad du kan gøre ved det.

Start med at have en notesbog på dig hele tiden. Forpligt dig til at skrive i den, HVER GANG DU FØLER DIG STRESSET. 

Skriv tidspunktet ned, hvilke signaler, kroppen giver dig (læg mærke til, om du kan MÆRKE noget i din krop, og hvor du mærker det), se om du kan finde årsagen til din stress, og skriv dernæst dine følelser og bemærkninger. 

Hvordan kan en stressdagbog hjælpe?

Det handler om at lave et stykke detektivarbejde og finde ud af, hvad kroppen fortæller dig, og hvad det drejer sig om. At få "problemet" gravet frem og blive bevidst.

Først derefter kan du handle på det. Når du har skrevet i din dagbog en lille uges tid, så kigger du på den og ser, om der er en speciel ting, du har lyst til at tage fat på. Kun en ting ad gangen.

Vælg gerne en simpel ting, der er overskuelig og nem at gå i gang med, så du får en succesoplevelse.

Står du fx op og spiser morgenmad og tænker: "jeg kan ikke nå det hele"?

Løsningen kunne være: Sid ned og spis morgenmad, og sig højt: "Jeg har tid nok, og jeg når det, jeg skal nå."

Start i det små. Øv dig en uges tid på de nye vaner, og så tag fat i din stressdagbog igen, og tag hul på et nyt emne. Stille og roligt og kun en ting ad gangen.

Ved alvorlig stress er det en god ide at søge hjælp og støtte hos din læge, terapeut eller stresscoach/psykolog.

Vær opmærksom på signaler som at du: glemmer ting/aftaler, er fraværende, får udbrud af eksem, har uforklarlige smerter, bliver aggressiv, har øget forbrug af stimulanser (tobak, alkohol, sukker), har maveproblemer, forhøjet blodtryk eller uregelmæssig menstruation, eller at du ofte trækker dig fra sociale arrangementer.

Disse faktorer kan være medvirkende til stress

• Situationer, hvor du skal være klar til at reagere (ydre omstændigheder)
• Dine tanker (dine personlige overbevisninger og indre dialoger)
• Arbejdet/studiet (krav, teknologi, dårlig leder, uafklarede forventninger, manglende kompetencer, få ressourcer, skiftende kollegaer/studiekammerater etc.)
• Privatlivet (økonomi, parforhold, sygdom etc.)
• Ændringer (på studiet, i jobbet, parforhold, sygdom, flytning m.m.)
• Andre, der smitter med stress (negative personer, stressede kollegaer − vi påvirker hinanden ubevidst hele tiden)
• At føle sig uelsket, mobbet og utilstrækkelig