swipegesture

Tilmelding til efterlønsordningen

For at kunne gå på efterløn, optjene skattefri præmie og have mulighed for seniorjob, skal du være tilmeldt efterlønsordningen.

Du kan tilmelde dig efterlønsordningen ved at skrive til CA på ca@ca.dk, og fortælle, at du ønsker at blive tilmeldt. Din tilmelding kan tidligst få virkning fra den dag, vi modtager din tilmelding.

Når du er tilmeldt efterlønsordningen skal du betale et særskilt efterlønsbidrag, som bliver opkrævet sammen med dit øvrige kontingent.

Efterlønsbidraget er på 521,- kr. om måneden, hvis du er fuldtidsforsikret, og 347 kr. om måneden, hvis du er deltidsforsikret. Det opkræves kvartalsvis.

Vi sender et brev til dig måneden før den måned, du fylder 30 år. I brevet får du information om betingelserne for tilmelding til efterlønsordningen og efterløn.